Gentofte kommune

Gentoftekolonierne

Solgården

Kolonien er beliggende på den sydøstlige del af Bornholm, i det hyggelige fiskerleje Snogebæk, der ligger midt mellem de kendte badestrande Balka strand og Dueodde Strand.

Koloniens grund er beliggende i udkanten af Snogebæk. Grunden er på 32.900 m² og består dels af et større stykke skov, dels af græs og sand. Grunden ligger lige ned til en af øens bedste og mest børnevenlige strande.

Hovedbygningen er opført i 1904 og kolonien er købt af Gentofte Kommunelærerforening i 1936. Kolonien har været i brug lige siden, kun afbrudt af 2. vedenskrig, hvor kolonien var lukket. Kolonien var fra august 1945 til april 1946 beslagtlagt af den daværnede russiske besættelsesmagt.

Kolonien er ombygget flere gange og sidste større ombygning var i 1988, hvor der blev bygget en ny afdeling på 565 m² til. Kolonien er løbende vedligeholdt og fremstår i god stand.

Adresse:
Solgården
Turistvej 31, Snogebæk
3730 Nexø
Telefon: 56 48 80 66

Køkkenledere:
Jette Tranberg & Jeanett Kofod Christensen

Kapacitet: 

95 personer(78 elever og 17 ledere) fordelt på:
13 elevværelser med hver 6 senge og eget bad og toilet.
3 lederværelser med hver 2 senge og eget bad og toilet.
5 lederværelser med hver 2 senge og fælles bad og toilet.
1 lederværelse med 1 seng og fælles bad og toilet.

Faciliteter:
Skolestue.
Elevopholdsstue med TV.
Lederstue.
Aktivitetsrum med bordtennis, bordfodbold og bobspil.

60 citybikes. (Se mere under "Praktisk information").

Download plantegninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Praktisk information: 

På Solgården er der ansat personale i køkkenet. De står for den daglige madlavning samt holder kolonien ren.Det betyder at al udlejning er med personale.

Personalet på kolonien:
Køkkenledere:           Jette Tranberg & Jeanett Kofod Christensen
Køkkenmedhjælper:  Hanne Koch
Tilsynsførende:         Jette Tranberg
 
Kolonien er fuldt udstyret med dyner og puder. Man skal selv medbringe linned. Linned kan lejes for 75 kr. per sæt. Sovepose må ikke benyttes.
På feriekoloni udleveres der linned.
 
Vi har 60 citybikes stående på kolonien. De er til fri afbenyttelse for vores egne lejrskolehold og kolonihold. Andre hold kan leje cyklerne. Se nedenstående PDF.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Seværdigheder

Hvilke seværdigheder er der i nærområdet?
Og anden inspiration til en lærerig lejrskole?

Seværdigheder: 

Her er forskellige nyttige links:

TRANSPORT:

DSB Bornholm (DSB Skolerejser) - Bus mellem København og Rønne.
Bornholmslinjen- Færge mellem Ystad og Rønne
Svaneke Nexø Bustrafik - Bus mellem Rønne og Solgården samt ture.
BAT - Bornholms Trafikselskab
Christiansøfarten - Færge til den fantastiske fæstning på Danmarks østligste punkt.

Andre seværdigheder:

Bornholms Middelaldercenter - Tag på oplevelse i middelalderen.
Bornholms Rovfugleshow -

Vi vil gerne anbefale ´Bornholms Rovfugleshow´ ved Nyker - Bornholm.

Tjek deres gode hjemmeside, hvor du kan læse og lære meget mere om de sky rovfugle. De har nogle elev-lærer-afsnit, som ´før, under og efter besøg´, som er værd at vide noget om. Du bliver også præsenteret for centerets mange forskellige fugle, hvilken art, navn og kendetegn i tekst og billeder.

Centeret har også andre fugle end rovfugle bla. de store flotte ara-papegøjer, den australske latterfuglen, ørken-hornuglen og gåsegribben.

Formidlingen på Bornholm Rovfugleshow er børnevenlig og de gør meget for at svare på publikums mange spørgsmål. Børn har nemlig mange spørgsmål!

Først fik vi vores bestilte ´skolestue´, hvor vi fik en gennemgang af rovfuglenes byttedyr og primær-føde. Eleverne fik også mulighed for at dissekere én rotte og se på forskellen ml. lyst og mørkt kød.

Siden gik vi i centerets indendørs-hal, hvor vi kom meget tæt på fuglene. Gåsegribben var nærmest skræmmende for nogle enkelte elever men det var fedt at se dem og mærke dem så tæt på.

Udendørs-seancen, hvor publikum sad udendørs på bænke mens falkonerne viste os de danske rovfugle, som havørn, kongeørn, falke og musvågen. Falkonerens ´head-set-formidling´ var god og klar og man fik simpelthen lyst til at spørge. Alle eleverne var ´høje´ efter vores besøg!

Total succes og de varmeste anbefalinger!
Vh, Lea, Charlotte, Nanna og Claes

Menu